Danmarks største hotelinvestering tager fart

Print

Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestad skyder i vejret med rekordfart.

nytænkende Hotelbyggeriet på næsten 29.000 m2 er ikke kun Danmarks største hotelinvestering til ca. 800 millioner kroner, men det bliver også et af landet største hoteller som, når det åbner i efteråret 2009, vil rumme 366 værelser samt et af Københavns største konference- og kongrescentre på 3.500 m2 med plads til 800 gæster i det største konferencelokale.

"Sjælsø Gruppen opfører dette gigantbyggeri i imponerende fart og de har allerede bygget de to kælderniveauer og er nu godt i gang med den meget udfordrende opgave med at bygge de 9, 14 meter høje søjler som skal "holde" hoteltårnet," siger Allan Agerholm, Adm. Direktør og medejer af CPH Hotel Management.

"Vi vil med Crowne Plaza Copenhagen Towers sætte ny standard for, hvordan et dansk 4-stjernet hotel skal bygges og indrettes, og ud over en masse designdetaljer, bestræber vi os på at bygge dette hotel som et skoleeksempel på et miljøvenligt og bæredygtigt hotel. Vi tænker fra starten alle disse detaljer ind i hotellets infrastruktur og dermed sikrer vi at miljøbelastningen bliver på et absolut minimum," siger Allan L. Agerholm.

CROWNE PLAZA COPENHAGEN TOWERS bliver et 4 stjernet hotel drevet af CPH Hotel Management under en 20-årig franchiseaftale med Intercontinental Hotels Group, Verdens største hotelkæde. Crowne Plaza kæden tæller i dag 299 hoteller med 118 nye hoteller under opførsel.

For yderligere informationer om Crowne Plaza Copenhagen Towers, samt billeder i høj opløsning, kontakt venligst:

CPH Hotel Management A/S
Allan L. Agerholm, CEO
Telefon: 70 230 630
mail: presse@cphm.dk