Høje-Taastrup

Print

Høje-Taastrup, Hedeland AmfiteaterGrønne områder og kulturoplevelser

Høje-Taastrup ligger ideelt mellem København, Køge, Ishøj og Roskilde og byder på et dejligt åbent landskab med bronzealderhøje og grønne områder som Vestskoven og Hedeland. Vælg mellem 14 historiske byer. Der er noget for enhver smag, hvad enten du foretrækker et bycentrum nær station og butikker eller et af de mange hyggelige landsbymiljøer med stråtækte huse og gadekær.

Høje-Taastrup, Taastrup HovedgadeHøje-Taastrup & Hedehusene

Høje-Tasstrup by og Hedehusene har et rigt handelsliv. Ved Taastrup Station og Hedehusene Station ligger de to gamle og hyggelige handelsgader Taastrup Hovedgade og Hedehusene Hovedgade. Syd for Høje Taastrup Station ligger City 2, som er et af Nordeuropas største indkøbscentre, hvor du nemt kan bruge en dag i de omkring 100 forretninger. Her er også forlystelser på torvet og syv biografsale.

Kroppedal Museum, udefraKroppedal Museum

Kroppedal Museum for Astronomi, Nyere tid og Arkæologi ligger naturskønt ved Vestskoven med udsigt over den smukke Store Vejleådal. Museet har til huse på gården Kroppedal, som i dag danner rammen om en enestående astronomisk udstilling og skiftende kulturhistoriske særudstillinger. Kroppedals omgivelser giver mulighed for oplevelser både i og uden for museet.

Høje-Taastrup, Teater HedelandKul´Tour & opera i Hedelands Amfiteater

To årligt tilbagevendende kulturbegivenheder i Høje-Taastrup er Kul´Tour og operakoncerterne i Hedelands Amfiteater. Hvert år i juni byder kulturfestivalen Kul´Tour på en hel uge med musikalske og kulturelle arrangementer. Og hvert år i august kan du nyde klassiske operaopsætninger på Amfiteateret i Hedeland, der gennem de seneste ti år har markeret sig som en af de største friluftsscener i Øresundsregionen med plads til 4.000 tilskuere.

For mere information

Høje-Taastrup Turistforening