Banker og kreditkort

Print

Shopping - kvinde med poserMedbring PIN-kode

De mest almindelige kreditkort i København og omegn er Visa, men det er ikke noget problem at finde pengeautomater, der accepterer Mastercard og American Express. De største kreditkort er almindeligt accepteret på hoteller, butikker, caféer og restauranter. Nogle steder opkræver et gebyr ved betaling med udenlandske kreditkort. Vær sikker på at have din PIN-kode og et billede-id, når du bruger et kreditkort i Danmark.

Pengeautomater

Pengeautomater er den nemmeste måde at få danske kroner (DKK) ud fra dit kredit- eller hævekort på. De fleste banker har en hæveautomat enten indenfor eller udenfor, hvor der kan hæves penge hele døgnet. Du kan bruge alle større kreditkort.

Banker og vekselkontorer

Bankerne i København og omegn er åbne hverdage kl. 09:30 - 16:00. Om torsdag holder de åbent til kl. 18:00. Bankerne har lukket lørdag  og søndag, men København har mange pengeautomater og rigeligt med vekselkontorer, der har åbent i weekenden.

Checks

Personlige checks fra udlandet og rejsechecks i fremmed valuta modtages som regel ikke i butikker, men bankerne tager imod Euro-checks og officielle rejsechecks mod et gebyr. Dog tager de fleste forretninger imod Euro-checks og rejsechecks udstedt i danske kroner såvel som internationale kreditkort.

Tabte eller stjålne kreditkort

For bortkomne Dankort eller andre kreditkort kan du ringe til Dansk PBS Hotline, der har åbent hele døgnet, på tlf.: +45 4489 2929. Her kan du også få svar på spørgsmål om udenlandske kreditkort.