Telefonopkald til og i Danmark
Det danske telefonsystem er simpelt og effektivt. Danske telefonnumre - både fastnet og mobil - består af otte cifre, uanset hvor i landet du vil ringe til. Hvis du skal ringe fra udlandet til Danmark, er landekoden +45.
Telefonopkald fra Danmark
Hvis du vil ringe til udlandet fra Danmark, ringer du 00 + landekode + områdenummer + telefonnummeret.
Norge +47
Sverige +46
Finland +358
Nummeroplysningen
National telefoni: 118
International telefoni: 113
Hvis du ikke kan komme igennem, så kontakt den Internationale Telefonservice på 141 eller tlf.: +45 8060 4055. Alle opkald er gratis, så længe du ikke bliver stillet igennem til det ønskede telefonnummer.
Offentlige telefonbokse
Du kan bruge både mønter og kort i de danske telefonbokse. Du løfter bare røret, lægger penge eller kort i og ringer op. Brug DKK 5 - 20, hvis du skal ringe til udlandet, men ikke mere, for telefonboksene giver ikke penge tilbage. Du kan købe telekort på DKK 30, 50, 100 i kiosker eller på posthuse. Kioskerne har et lille flag udenfor med logoet på, hvis de sælger dem.
Mobiltelefoner
Danmark er en del af det verdensomspændende GSM netværk, så mobiltelefoner burde virke uden problemer.